Bøger / skønlitteratur / krimi

Forkert


Beskrivelse


Drabschef Lennart Rohde må endnu en gang bede agent og hacker Theodora Blink, i daglig tale Theo, om hjælp til at opklare en forbrydelse. Denne gang handler det om to babylig og en kidnapning af en baby. For læsere af krimier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2023

af

af

Camilla Bøcher Roesen

d. 21. apr. 2023

Drabschef Lennart Rohde må endnu en gang bede agent og hacker Theodora Blink, i daglig tale Theo, om hjælp til at opklare en forbrydelse. Denne gang handler det om to babylig og en kidnapning af en baby. For læsere af krimier.

Drabschef Lennart Rohde og hacker Theodora Blink, i daglig tale Theo, er et umage par. Når Rohdes folk ikke kan opklare forbrydelser, tilkalder Rohde Theo som arbejder under radaren og kan ting som politiet hverken kan eller må. I "Forskel", som er første bind i serien om Theodora Blink og Lennart Rohde, skal makkerparret finde en seriemorder der huserer i Nordsjælland og myrder midaldrende kvinder og deres hunde med en sømpistol. I anden bog, Forkert, ledes makkerparret igen mod Nordsjælland hvor der trækkes tråde til en sag om en babykidnapning, den nordsjællandske overklasse og familiehemmeligheder.

Spændende og velskrevne krimier med et stort persongalleri, der i begge bøger bliver flettet sammen på raffineret vis. Som læser vil man bare gerne vide, hvordan det hele hænger sammen.

Det er svært ikke at få tankerne ledt hen på Stieg Larssons "Millennium trilogi" med hackeren Lisbeth Salander. Første bog i serien er Mænd der hader kvinder.