Bøger / skønlitteratur / roman

Forladt


Beskrivelse


Thriller. Walker Deveraux er vokset op som plejebarn, efter han som 3-årig blev fundet forladt i en vejkant. Nu vil han finde sin mor, og sporet begynder i Toronto. Det bliver en farlig rejse tilbage i tiden og et møde med ondskaben.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juni 2011

af

af

Lone Krøgh

d. 6. juni 2011

Fantastisk god canadisk thriller og en af de bedste, jeg har læst længe. Den kan varmt anbefales til alle krimilæsere, og det er en bog, man kun nødtvungent lægger fra sig under læsningen. Den mørke forside giver et vist indtryk af det mørke og ondskabsfulde indhold, men der er ikke meget blikfang i den.

Walker Deveraux vokser op hos forskellige plejefamilier, efter at han som 3-årig blev efterladt i en vejkant med et kryptisk brev og et fotografi i lommen. Nu er han 19 og vil finde sin biologiske mor. Sporet begynder i Toronto, og sammen med den skønne kørestolsbrugende Krista arbejder han sig langsomt bagud i sit livs historie. Det bliver en farlig rejse, for ikke alle er interesserede i, at Walker skal finde frem til den grumme sandhed. Forladt er meget velskrevet, og kompositionen skifter elegant mellem nu og urovækkende spring tilbage i tiden med antydninger, som både gør læseren mere og mere urolig og leder på vildspor mere end en gang.

James W. Nichol er en anerkendt canadisk dramatiker, hvis første roman er den prisvindende Forladt. Den er sin egen og placerer sig et sted mellem en forfatter som fx Harlan Coben (uden dog at være så voldelig) og Robert Goddard, der også formår at opbygge en stemning og ubesværet bevæge sig baglæns i tiden fra billede til billede.

En på alle måder meget vellykket og anbefalelsesværdig canadisk thriller, som holder sin læser fast fra først til sidst. Den er ond og den er grum, men velskrevet og velfungerende.


litteratursiden.dk

d. 8. maj 2011

af

af

Arne Larsen

d. 8. maj 2011

Isnende uhyggelig thriller, hvis psykotiske og klamme morder ikke er set magen til siden ’Ondskabens øjne’ og Hannibal Lecter. Walter Devereaux blev som tre-årig forladt i en vejkant af sin mor. Da ha...