Bøger / faglitteratur til børn

Formel 1-kører


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 2014

af

af

Mads Overmark

d. 15. jan. 2014

Bogen henvender sig til børn på 12-13 år, der har en interesse i de mennesker, som sidder bag rattet i Formel 1 racerne. Den kan anvendes til underholdning i fritiden, og til elever der har opgivet bøgerne, og måske kan lokkes ved hjælp af emnet.

Formidling af fascinationen ved Formel 1. Kørerne er i fokus. "Heltene", som de kaldes i indholdsfortegnelsen, beskrives gennem portrætter og interviews. Læseren får et indtryk af kravene om talent og 100 procentens dedikation, der skal opfyldes, hvis man skal gøre sig forhåbninger om en F1 karriere. Udover den noget ukritiske idoldyrkelse, er der også megen viden om taktik og sikkerhed at hente. Teksten henvender sig af og til direkte til læseren med en fin intensiv effekt. Ofte er den ret krævende med fremmedord, fagudtryk og lange ord. En del af disse forklares i ordlister. Bogen er fyldt med pastelfarvede tekstbokse og mange fotos af kørerne og deres biler. Forsiden og layout signalerer "at her er fuld fart på". Bogen minder meget om de ugeblade børn og unge forbruger.

Bogen har en del fællesnævnere med Racerbiler, 2012, men adskiller sig fra øvrige materialer ved sin store fokus på kørerne. Layout og opbygning af bogen ligner de øvrige i serien Radar, men i modsætning til Professionel fodboldspiller har den ikke en kritisk vinkel på de svimlende summer, der bruges samt risikoen ved at tabe alt på gulvet ved et uheld.

Som regel er det bilerne, der trækker børnene, men bogen her er til dem, der også vil vide andet og mere.



Informationer og udgaver