Bøger / skønlitteratur / roman

Formiddagsherskeren


Beskrivelse


Hans Erik siger sit job op og laver en blog under identiteten Formiddagsherskeren. Han bliver et populært fænomen, men efterhånden får Formiddagsherskeren mere og mere personlighed, og hvem styrer så egentlig bloggen?

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2014

af

af

Michael Olsen

d. 2. maj 2014

Bogen Formiddagsherskeren henvender sig til læsere, der er nysgerrige på danske debutanter og som kan lide den lidt mere eksperimenterende litteratur.

Hans Erik får nok af sit job og siger op. Efter at have gået arbejdsløs i lidt tid, bliver han overtalt til at begynde at skrive en blog. Han kalder sig Formiddagsherskeren og begynder, med gode råd fra historiens fortæller, at skrive om alle mulige emner, der optager ham. Eller som han, efterhånden som Formiddagsherskeren mere og mere bliver sin egen identitet, blot opdigter en holdning til. Flere og flere mennesker begynder at følge hans blog og kommentere. Formiddagsherskeren bliver også brugt politisk og han kommer i et karikeret debatprogram på tv. Undervejs får Hans Erik gode råd af en død kvinde, tre danske sangskrivere og en affaldscontainer. Som læser er man ofte i tvivl om, hvor meget man egentlig kan stole på fortælleren eller hovedpersonen, og bogens form og fortælling giver ikke rigtig nogle svar. Historien er interessant og giver et lidt satirisk og surreelt blik på blogs, politik og tv i dag.

Jeg forestiller mig at Formiddagsherskeren er blevet til med inspiration fra virkelighedens blogverden, hvor der var meget debat omkring bloggen Bitterfissen Bethany, der kan læses i bogform under titlen En bitterfisses bekendelser, 2012.

En kringlet og spøjs fortælling om et blogfænomen, der gør sig gældende i politik og den daglige debat. En fortælling, det kan være svært helt at få hoved og hale på.


litteratursiden.dk

d. 11. juni 2014

af

af

Maria Guldager Rasmussen

d. 11. juni 2014

Da Hans Erik mister sit job, opretter han i stedet bloggen Formiddagsherskeren , som hurtigt bliver populær. Velskrevet, humoristisk og relevant kommentar til tidens mangfoldige blogger- og internetl...


Jyllands-posten

d. 23. juni 2014

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 23. juni 2014