Tredje og sidste del af serien "En Boy Nobody roman". En spændende og actionfyldt roman om den 16-årige snigmorder Zach og hans jagt på sandheden om sine forældres død. Hvem kan han stole på? For gode læsere fra 13 år.
Zach sætter livet på spil for at kende sandheden om forældrenes død. Han får hjælp af sin ven Howard som han befrier fra "Programmets" fangenskab sammen med en mystisk pige, Tanya. De tre bliver jagtet af både "Programmet" og af Zachs tidligere allierede, snigmorderen Mike, som konsekvent er et skridt foran. Opklaringen fører Zach, Howard og Tanya til "Programmets" hovedkvarter hvor det store opgør venter forude.
En virkelig spændende og nervepirrende roman som er svær at lægge fra sig. Bogen forudsætter, at man har læst de to foregående bind i serien. Tredje bind er en direkte fortsættelse af de to første og der refereres til tidligere handlingsforløb og personer. Trilogiens afslutning er velskrevet med mange dialoger og skift i tempo undervejs. Et svært gennemskueligt plot med drejninger og forviklinger holder interessen og nysgerrigheden til sidste side.
Et bud på lignende romaner kunne være Anthony Horowitz' serie om Alex Rider,hvor første bind er StormbryderIlddåb eller Robert Muchamores serie Cherub, hvor første bind er IlddåbEt bud på lignende romaner kunne være Anthony Horowitz' serie om Alex Rider,hvor første bind er Stormbryder eller Robert Muchamores serie Cherub, hvor første bind er .