Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Forræderi


Beskrivelse


Fredsaftalen mellem mennesker og bevidste zombier hænger i en tynd tråd. På ekspeditionen til fastlandet bliver Alo og de bevidste zombier ladt alene tilbage uden våben af Kai. Hjemme på øen Kenowa opdager Ava en forræderisk hemmelighed i Myas laboratorie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. aug. 2018

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 6. aug. 2018

Ekspeditionen til fastlandet ender dramatisk for Alo og de bevidste zombier. Hjemme hos menneskene på øen Kenowa afslører Ava en forræderisk hemmelighed. Anbefales til børn i alderen 9-12 år, der elsker en dyster fremtidsfortælling med zombier og masser af splatter.

Andet bind i serien "Zombie-krigen". Historien fortælles skiftevis af menneskepigen Ava og hendes bror Alo, en bevidst zombie. Alo er taget med til fastlandet, hvor det viser sig at røde mider inficerer zombierne og slår dem ihjel. Soldaten Kai, der leder ekspeditionen, putter en rød mide i et åbent sår på Alo, og lader ham og de andre bevidste zombier være tilbage uden våben. Hjemme på øen Kenowa undersøger Ava laboratoriet, hvor forskeren Mya arbejder med sine forsøg. Ava afslører en forræderisk hemmelighed med dramatiske konsekvenser for de bevidste zombier på øen Matsu. Skal Ava konfrontere Mya eller forsøge at advare beboerne på Matsu? Og hvordan skal Alo og hans venner overleve zombie-horderne på fastlandet uden våben? Illustrationer i sort-hvid.

Hurtig og letlæst zombie-historie i højt tempo. Hvad sprog og illustrationer angår, så er der ikke meget overladt til fantasien hvad angår blod og splatter. Desværre er flere af kapitlerne i de to parallelle handlingsforløb så korte at handlingen bliver brudt for meget op. Du skal læse seriens første bind for at få mest ud af historien.

Der er flere zombier i serien "Zombie splatter", hvor første bind hedder Evig sult.