Forretningskvinden Charlotte Wretlind findes myrdet på et skiresort i Åre. Ofret havde store byggeplaner for lokalområdet, hvilket ikke var populært. Efterforsker Hanna Ahlander og kollega Daniel Lindskog får nok at se til i en kompliceret sag om en traumefyldt fortid. For læsere af atmosfærefyldte nordiske krimier.
Tredje bog i Viveca Stens krimiserie "Mordene i Åre" med Hanna Ahlander og Daniel Lindskog. Charlotte Wretlind har glade barndomsminder fra højfjeldshotellet i Storlien, som nu er en forfalden ruin. Drømmen er at genetablere hotellets storhedstid i 70'erne i en ny og moderne version. Men langt fra alle synes om idéen, og dagen før det store pressemøde findes forretningskvinden myrdet. Politiet er milevidt fra en opklaring, da endnu et drab finder sted. Samtidig har både Hanna og Daniel deres egne private konflikter at slås med. Svensk krimi om barndomstraumer, familie, overgreb og blodhævn.
Gedigen nordisk krimi i roligt tempo, hvor plot og privatliv følges ad, og med en politimæssig troværdig opklaring af en mysteriefyldt sag. Forfatteren har et godt tag på personernes indre liv og følelser og deres relationer til hinanden i et svensk naturskønt og atmosfærefyldt lokalmiljø, hvor alle kender alle.
Andre nordiske krimier med skildringer af lokalmiljø og med en kvindelig betjent i hovedrollen er fx JordsugSkyggeliljen og SkyggeliljenAndre nordiske krimier med skildringer af lokalmiljø og med en kvindelig betjent i hovedrollen er fx Jordsug og .