Bøger / faglitteratur

Forstå demens


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2011

af

af

Laura Michelsen

d. 11. mar. 2011

Bogen henvender sig både til fagfolk og pårørende til demensramte.

Som angivet i forordet er sigtet med denne bog ikke blot at informere om, men også at forklare demens og demenssygdommes baggrund og konsekvenser. Det forsøger 19 forskellige bidragydere over 17 kapitler af varierende længde og sværhedsgrad. Mange aspekter af alzheimers sygdom og demens søges belyst lige fra neuropsykologiske forstyrrelser over psykiatriske symptomer til den dementes retsstilling. Og meget herimellem. Nogle af kapitlerne medtager sygehistorier fra virkelighedens verden til at belyse det behandlede område. Trods emnets tyngde virker bogen let, da opsætningen er overskuelig med mange afsnit og ledsagende figurer, tabeller og illustrationer. Sidst i bogen findes en liste med forfatterinfo, nyttige adresser samt stikordsregister.

I forhold til 1. udgave er der kommet nye kapitler til om organiseringen af demensindsatsen og den teknologiske udvikling, mens nogle af de oprindelige kapitler er helt omskrevet. Hvad angår layout er den nye udgave lettet betydeligt og har en pænere og ikke så sygdomsagtig forside.

God overskuelig fremstilling af et vigtigt emne, der berører stadig flere og som er uhyre svært at tumle for de personligt involverede parter. Særligt det fyldige og væsentlige kapitel "At mestre demens" vil mange pårørende kunne finde hjælp og trøst i.


Sygeplejersken

Årg. 111, nr. 16 (2011)

af

af

Birgitte Vølund

Årg. 111, nr. 16 (2011)


Ugeskrift for læger

Årg. 173, nr. 26/27/28/29/30/31/32 (2011)

af

af

Kirsten Almar

Årg. 173, nr. 26/27/28/29/30/31/32 (2011)