Bøger / faglitteratur

Forstå dig selv og verden med selvindsigt


Beskrivelse


Med udgangspunkt i J. Krishnamurtis filosofiske tanker om sammenhængen mellem det enkelte menneske og verdens tilstand, gives gode råd til at forstå sig selv og baggrunden for sine følelsesmæssige reaktioner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Ellen Lind Jensen

2008

Bogen hører til i den filosofisk/åndelige afdeling. Sprogligt og forståelsesmæssigt er den meget fremkommelig og vil kunne læses bredt.

Forfatteren skrev i 2003 Hvem, hvad, hvor er Gud?, hvor han sammentænker indisk religion med kristendommen. I nærværende bog bearbejder og udlægger han den indiske filosof Krishnamurtis tanker om menneskesindet. Bogen falder i 3 dele, hvor han i første dels opregner alle de negative tendenser, der virker på globalt plan. Her går han grundigt til værks idet han opregner - om ikke alle - så en imponerende række af konkrete begivenheder og ødelæggende organisationer som krige, massakrer og folkedrab, terrorbevægelser og andre fundamentalistiske religiøse, politiske og ideologiske organisationer. I 2. del viser han, hvordan menneskesindet er en afspejling af disse tilstande, og i 3. del videregiver han Krishnamurtis nøgler til at påvirke sindet til gavn for verdens tilstand.

At være menneske, 2004 rummer dels forskellige citater af Krishnamurti dels en formidling for et nutidigt, vestligt læserpublikum. Mens Frihed i nuet er gengivelser af nogle centrale skrifter og taler.

En fin og læseværdig introduktion til Krishnamurtis verdensbillede, hvor verdens tilstand er en afspejling af menneskesindet. Opgaven for det enkelte menneske er at ændre sindet i en positiv retning, hvorved man vil bidrage til at ændre verden. Bogen vil være henvendt til åndeligt/filosofisk interesserede, men vil nok appellere forholdsvis snævert indenfor denne gruppe.


Nyt aspekt

Årg. 41, nr. 1 (2009)

af

Årg. 41, nr. 1 (2009)