»Indædt vred over hvordan vi forvalter livet, maler han sine billeder som en foruroliget iagttagers rapporter. Om sociale uretfærdigheder og overgreb. Om forurening og naturens ødelæggelse. Ommadsvineriet. Om det meningsløse massedrab på dyr. Om borgerskabets fallit. Om familiens opløsning«. Sådan karakteriserer P.S. indledningsvis Janus Ipsen - og sådan er han netop. Og han udtrykkersig i billedsprog, der er stærkt og pågående - nogle gange meget pågående - i et surrealistisk/symbolsk maleri, hvis »fif« mange gange er, at det lokker med lækre farveklange men ved en nøjerebetragtning åbenbarer et grumt indhold. Bogen gengiver over 50 malerier i farver (tilsyneladende velreproducerede), og P.S. giver i korte billedtekster gode indfaldsvinkler og tolkningsnøgler tiltingene. I et afsluttende interview kommer P.J.I. selv til orde og fortæller om sin kunst, om sit opbrud og om, hvorfor han i dag er bosat i New York. Det er blevet en god og vedkommende kunstbog,ikke svær at gå til -og langt det bedste og fyldigste om P.J.I. i bogform.