Fortabt i Amerika fortsætter Ung mand søger kærlighed. Beretningen starter i 1930'ernes Warszawa. Bevidstheden hos de intellektuelle jøder om det kommende ragnarok er stor, der er ingen tvivlom Hitlers planer for de polske jøder og at Hitler kommer tror alle. Polakkerne har svært ved at døje jøderne, og udvejen er derfor flugt til Amerika. Det lykkes Singer at komme til USA hvor hansbroder, forfatteren til bl.a. Brødrene Askenazi, sammen med New Yorks mange intellektuelle jøder er med til at bane ham en vej, eller rettere til at forsøge at hjælpe ham. Den store forvirring ogevne til at forkludre alt, bl.a. på grund af de mange kvinder, som krydser hans vej, gør livet svært for Singer, som på bogens sider føler sig helt lost in America. Bogen er uafbrudt fængslende:Kvindeeventyrene, kampen for opholdstilladelsen, de på en gang frodige og snævre jødiske kredse i New York, en illegal rejse til Canada og Singers trang til at isolere sig i den dybeste armod haral den usikkerhed ogrodløshed i sig, som Singer har som ledemotiv.