Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Fortællinger om bærfolket


Beskrivelse


Korte historier. Jordbærpigen Dug fortæller om livet i Ranunkelby, hvor hun passer pindsvin i pindsvineriet, får en ny ven blandt brombærfolket og hygger sig med sin lillebror Remus. Men ovre på den anden side af Kildefloden bor den grumme skimmelheks.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2012

af

af

Marion Tirsgaard

d. 5. jan. 2012

4 eventyrlige fortællinger om bærfolket - et minifolk på 10-15 cm. Velegnet til højtlæsning fra 4-8 år og til selvlæsning fra ca. 9-10 år.

Dug, en pige fra jordbærfolket, fortæller 4 historier om livet mellem vilde og tamme pindsvin, gigantiske solbær og en meget grum og frastødende skimmelheks. Historierne er afsluttede men hænger så meget sammen, at de bedst læses i rækkefølge. Det er hyggelige og gode historier med tilpas meget spænding og uhygge for målgruppen. Alligevel synes jeg ikke, at alle historierne helt formår at folde sig ud og bliver nærværende, hvilket er ærgerligt. Forside og layout er lækkert. Walters velkendte streg klæder historierne godt, og patina på siderne giver bogen et nostalgisk udtryk. Bogen er et samarbejde mellem forfatter, illustrator og Den Gamle Fabrik. Bogen findes også som app, hvor historierne læses højt af Sebastian Klein.

Det eventyrlige univers minder om Ottesens Roselil og hendes venner og Hullerikkerne fra Syvstammetræet samt fx Troldepus og Ole og Koglefolket. Denne er et tiltrængt supplement inden for en populær genre.

4 eventyrlige, hyggelige og spændende (men måske en anelse overfladiske) fortællinger om bærfolket - et minifolk, der lever blandt naturens dyr og mystiske væsner. En flot bog, som man bare må bladre i. Den vil blive hevet ned fra hylderne og elsket af børn og forældre med forkærlighed for eventyrlige verdener befolket af bittesmå mennesker.


Berlingske tidende

d. 24. apr. 2012

af

af

Kari Sønsthagen

d. 24. apr. 2012


Weekendavisen

d. 17. feb. 2012

af

af

Damian Arguimbau

d. 17. feb. 2012