Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fortællinger om Frede


Beskrivelse


9 fortællinger om Frede, der ikke er helt almindelig. Han får mange fantasifulde indfald, og de udvikler sig til pudsige oplevelser sammen med legekammeraten Betty.

Anmeldelser (10)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 1998

af

af

Ulla Harne

d. 25. feb. 1998

Frede-bøgerne, som udkom første gang i første halvdel af 80'erne, er nu genudgivet med nyt gult omslag, nye tegninger af Pia Dalsgaard og en vis tilretning af sproget. De præsenterer sig flot og tidssvarende, og de nye tegninger, som ligner de gamle af Bodil Nederby en del, ser lidt mere moderne ud. Både sprog og personer er støvet lidt af, men ikke afgørende. Frede, Betty og Kjeld er stadig de samme søde og sjove børn, der tit kommer ud for mærkelige hændelser og gale streger. Og far er den samme overtålmodige og venlige mand, der altid tror det bedste om børnene. Bøgerne virker noget gammeldags i tonen og punker-Kjeld næsten ufrivilligt komisk. Men de vil nok stadig kunne interessere børn i 5-9 års alderen ved oplæsning, hvor man sagtens kan tage et eller to kapitler ad gangen en dag og vente med de andre til senere. De biblioteker, hvis gamle eksemplarer ser slidte ud, vil med fordel kunne forny med de nye udgaver, selv om der, siden de udkom første gang, er kommet langt flere morsomme oplæsningsbøger til den alder end der var i 80'erne.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Johs. Herskind (skole)

d. 18. dec. 2018

Dette er en højtlæsningsbog for de 6-9 årige og beretter om Fredes og hans fars liv i et ejendomskompleks i byen. De første sider indeholder et afsnit om Frede og hans miljø med en stortegning af bygningen, og indholdsfortegnelsen viser, at der er tale om 9 mere eller mindre fantastiske fortællinger om den påhitsomme Frede og hans veninde Betty, den noget ældre Kjeld og Bettysforstående mor samt den fantastiske far til Frede. Uden at drage sammenligninger i øvrigt må man sige, at Frede er lidt af en Emil-type. Skal en enkelt historie fremhæves frem for de andre, bliverdet beretningen om Fredes paraplykøb, der ikke virker mere fantastisk, end den kunne være sand. Børns reaktion på bogen er ukendt for undertegnede, men jeg er overbevist om, at de vil kunne lideden og more sig over den. Der er 106 sider til Fredes mærkværdige påfund. En halv snes s/h hel- og dobbelsidede tegninger af Bodil Nederby passer udmærket til det skrevne indhold. Selvskrevenanskaffelse. Selvlæsning fra 4.klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lone Svanholm (børn)

d. 18. dec. 2018

I et kort forord skriver T.T., at han er glad for, at han har lært Frede at kende, og at vi andre kan glæde os til at høre om ham. Og det skal jeg love for, at han har ret i. Frede bor alenemed sin far, og i løbet af 9 kap. fortæller T.T. om, hvad Frede sammen med Betty, alle tiders gode legekammerat, og den næsten voksne Kjeld, finder på. Det er meget fantasifuldt og morsomt med enalmindelig dagligdag som baggrund, hvor bogens mange personer tæller med. T.T. er en vældig god forfatter, hvert af bogens kapitler har mange pointer, og de utrolige ting Frede finder på, villegivet tage livet af de fleste forældre, men ikke af Fredes far, og det er fortalt så charmerende, at man forstår. Man fryder sig over historien om, hvordan Frede kommer ind på Amalienborg med et»ud med atombomber«-banner. Illustreret i en morsom streg af Bodil Nederby. Forlaget siger højtlæsning for de 6-9 årige, og man kan tilføje: til lige stor glæde for den voksne oplæser.


BUM

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)

af

af

Bent Andersen

Årg. 16, nr. 3/4 (1998)


Aalborg stiftstidende

d. 13. dec. 1981

af

af

Lange

d. 13. dec. 1981


Lands-avisen Aktuelt

d. 11. jan. 1982

af

af

Steffen Larsen

d. 11. jan. 1982


Skolernes småbørnspædagoger

årg 12, nr 7 (1982)

af

af

Birte Sejrskild

årg 12, nr 7 (1982)


Information

d. 24. dec. 1981

af

af

Anna Poulsen

d. 24. dec. 1981


Kristeligt dagblad

d. 29. dec. 1984

af

af

David Dorland Hansen

d. 29. dec. 1984


Politiken

d. 11. nov. 1981

af

af

Ingerlise Koefoed

d. 11. nov. 1981