Fortid er alt jeg har

"Kærlighed begynder og ender ikke med en eller anden onlinestatus", siger Griffin, som stadig er totalt forelsket i ekskæresten, Theo. Nu er Theo død, og Griffin har mistet ham én gang til. Young adult til læseren, der kan lide historier om kærlighed.

Griffin er bange for, at han har OCD. Han flipper ud, hvis noget ikke er et lige tal, fx det antal gange telefonen ringer, inden den bliver taget. Han skal også altid gå til venstre for folk. Desuden taler han til sin døde ekskæreste. Bogen foregår dels i nutiden, hvor Griffin forsøger at håndtere sorgen over Theos død og i fortiden fra 2 1/2 år før, hvor de springer ud af skabet for hinanden og bliver kærester. En bog om at forelske sig, om at miste, om betydningen af venskaber og om at turde kærligheden (igen).

En meget fin coming of age roman om at lære sig selv at kende på godt og på ondt. Man kommer helt ind under huden på Griffin, der på ingen måde er perfekt. Han bliver stærkere efterhånden, som han erkender, hvem han er, hvad han kan ændre, og hvad han ikke kan. En smertefuld historie om svigt og kærlighed, men også med en virkeligt sjov og pinagtig kondom-scene. Det er enormt forfriskende, at det ikke er særligt relevant for historien, at Griffin er homoseksuel. På samme måde som homoseksualitet heller ikke er nogen katastrofe i tv-serien Skam. Kærlighed er kærlighed.

Det smertefulde ved at lære at leve med sig selv minder om Fordelene ved at være en bænkevarmer, som også giver håb til de tilsyneladende håbløse.

Læs hele vurderingen