Bøger / skønlitteratur / digte

Forvandlingskuglens vandring


Beskrivelse


Digte. Samlingens digte følger forvandlingskuglens skift. Jegets bevægelser gennem tilværelsen og tidsaldrene.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. apr. 2016

af

af

Kent Skov

d. 6. apr. 2016

Digtsamling af den rutinerede lyriker der også her beskæftiger sig med det sanselige og mennesket forskellige livsfaser. For interesserede i dansk lyrik med et særligt fokus på det kvindelige.

Lena Krogh Bertram er en erfaren lyriker, der har udgivet digte siden debuten Baglæns ind i drømmen i 1981. LKB er kendt for det sanselige, det erotiske. I denne nye samling indfanger hun de forskellige livsstadiers karakteristika som titlens forvandlingskugle på godt og ondt: "Morgenfladens japperi/den sjuskede overfladeplapren/jeg drukner i skæve billeder/og fortegnede situationer/verden er trukket ind/til en lille hård kugle/kastes ud over skærmen/som et hidsigt projektil//". Dette vrangbillede af dagligdags liv modtegnes af dette livsbesyngende digt: "Solens granatæble ryster røde bær over træerne/som fanger dem og eksploderer/i septembers rus af kortere dage/jeg selv er i farveskift/og forvandling/et lille rødt bær/slynget ud af/en stjerne//".

En bog der har modenhedens perspektiv og den fintfølende sanselighed med en sikker fornemmelse for den afstemte sproglige kraft, der har kendetegnet hele LKB's lyriske produktion. Her med fokus på livets forgængelighed og naturens skaben.

Det erotiske element ses bl.a. i Hannahs sangDrageånde og sanseligheden i et kosmisk perspektiv hos Juliane Preisler i DrageåndeDet erotiske element ses bl.a. i Hannahs sang og sanseligheden i et kosmisk perspektiv hos Juliane Preisler i .