Historien tager udgangspunkt i en gruppe kvinder i og omkring London. De er meget forskellige, men de holder af hinanden og deres venskab holder - men ikke til alt. En pageturner med mange vinkler på livet, primært til kvinder.
De tre hovedpersoner - Hannah, Cate og Lissa - har hver deres problemer i livet. Hannah er barnløs, og er i konstant IVF-behandling. Cate er blevet gift, er rykket til forstæderne og har fået et barn, og trives mildest talt ikke i det. Lissa slås med en fejlslagen skuespillerkarriere og deraf følgende dårlig økonomi og dårligt selvværd. Anne Hope er kendt for sine historiske romaner, men her er vi i nutiden.
Det er en fremragende bog, velskrevet og vedkommende. Vi bliver suget ind i kvindernes univers, og arbejder sammen med dem på at forstår, hvad et kvindeliv er. Der er ikke et ord for meget, og jeg lagde ikke romanen fra mig fra start til slut.
Sally Roonyes Normale menneskerPige, kvinde, andet : roman er den første jeg tænkte på. Men også den lidt tungerer Pige, kvinde, andet : roman handler om det levede kvindelivSally Roonyes Normale mennesker : roman er den første jeg tænkte på. Men også den lidt tungerer : roman handler om det levede kvindeliv.