Bøger / faglitteratur / erindringer

Fotografen


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Året er 1986. I en blanding af tegneserie og fotoreportage følges fotografen Didier Lefèvres (1957-2007) rejse i Afghanistan med Læger uden Grænser. Målet er nogle småbyer i det krigshærgede Afghanistan, hvor konflikten mellem mudjahedinerne og den sovjetiske besættelsesmagt skaber rigeligt med arbejde for lægerne.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Steffen Kronborg

2007

Fotografen er én lang, engageret hyldest til de mænd og kvinder, som uden hensyntagen til personlig bekvemmelighed sætter livet på spil for andre mennesker. Voksne læsere med interesse for verden omkring sig kan næppe undgå at blive berørt af dette vidnesbyrd om livet i et meget anderledes univers end vores eget.

Fotografen samler tre albums, som tilsammen fortæller historien om fotografen Didier Lefèvres rejse igennem det krigshærgede Afghanistan i 1985, hvor mudjahedinernes kamp mod den sovjetiske besættelsesmagt skaber rigeligt med arbejde for en gruppe franske læger fra organisationen Læger uden Grænser. I en blanding af tegneserie og fotoreportage følges lægekaravanens møjsommelige og farefulde rejse gennem et øde og goldt landskab frem mod nogle isolerede afghanske småbyer, hvor det mest af alt handler om at overleve.

Blandingen af tegneserie og fotoreportage er forsøgt tidligere, men aldrig med så højt et ambitionsniveau som her. Den engagerede tegneseriereportage fra nogle af verdens mange brændpunkter er til gengæld en genre med mange hæderkronede forgængere, lige fra Tintin til Joe Sacco's frontberetninger fra Mellemøsten.

På det ydre handlingsplan kan Fotografen virke som lidt af en ørkenvandring, bogstaveligt såvel som symbolsk, og den meget omtalte krig mod russerne mærker læseren ikke meget til. Men giver man sig tid til at leve sig ind i skildringen med Guiberts enkle, men udtryksfulde streg og Lefèvres dystre sort-hvide fotografier som guide, venter der til gengæld læseren en spændende og usædvanlig oplevelse.


Politiken

d. 13. okt. 2007

af

af

Søren Vinterberg

d. 13. okt. 2007


Weekendavisen

d. 8. juni 2007

af

af

Christopher Arzrouni

d. 8. juni 2007


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 8 (2007)

af

af

Benni Bødker

Årg. 60, nr. 8 (2007)