Bøger / faglitteratur

Fra Altona til Dybbøl


Beskrivelse


Med baggrund i stort arkivmateriale følges soldaterne i 8. brigade i 1864 - i alt 3100 mand, hovedsageligt midtjyder. Man følger kampene ved Dannevirke, tilbagetoget, slaget ved Dybbøl hvor brigaden blev berømt men også led frygtelige tab. Brigadens menige og officerer følges - slagene, lazaretterne, fangenskabet, brevene hjem - og hvad hændte der de mange skæbner i årene derefter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 3. juni 2014

For videregående 1864-interesserede.

Et usædvanligt fint og tæt sammenspil med et stort arkivmateriale har resulteret i dette værk, der gennem udstrakt anvendelse af kilder i fremstillingen følger soldaterne i 8. brigade i 1864 - i alt 3100 mand hovedsagelig midtjyder. Brigaden deltog i kampene ved Dannevirkes forterræn, tilbagetog herfra og senere i slaget ved Dybbøl, hvor brigaden blev berømt men også led frygtelige tab under et heltemodigt modangreb 18. april. Vi følger brigadens menige og officerer helt ned til kompagniniveau gennem udførlige beretninger fra slagene, lazaretterne, fangenskabet og brevene hjem, ligesom vi får arkivalierne om, hvad der hændte ved indkaldelsen og fx invaliders og enkers pensionssager og familiens ofte hjerteskærende skæbne i årene derefter. Bogen er uhyre grundig fx ved Dybbøl slaget, hvor begivenheder og kampe i alle hærens enheder er skildret. Næsten alt fra kilderne synes medtaget, hvilket gør det så desto mere imponerende, hvor alment tilgængeligt og levende det alligevel er lykkedes at fremstille soldaterskæbner, kampe og begivenheder. Men til trods herfor er værket dog langt fra at betegne som decideret populærhistorie.

Intet på tilsvarende niveau. Mere populærhistorisk findes fx Buk-Swientys bøger.

Et på sit forskerprægede niveau utroligt velskrevet og fint formidlet, men også i kraft af udstrakt brug af kilder meget detaljeret værk om 1864-soldaterskæbner i kamp og på lazaretterne samt om de sårede og efterladtes skæbne og kamp for pension.


Østjysk hjemstavn

Årg. [79] (2014)

af

af

Tage Franck

Årg. [79] (2014)



Informationer og udgaver