Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Fra C.S. Lewis selskabet


Beskrivelse


Forskellige artikler der belyser den engelske forfatter C.S. Lewis (1898-1963) forfatterskab.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. jan. 2012

af

af

Torben Wendelboe

d. 3. jan. 2012

Værket henvender sig primært til et publikum med interesse for de kristent-evangeliske aspekter af C.S. Lewis og J.R.R. Tolkiens forfatterskaber.

Værket er første udgivelse fra det nystiftede C.S. Lewis-selskabet. Selskabet er stiftet af en kreds af teologer, dets formål er at udbrede kendskabet til Lewis og hans tilgang til kristendommen i møder og en udgivelsesrække. Centralt i denne første udgivelses artikler står redegørelsen for, hvordan Lewis, der ellers var skeptiker, blev omvendt til kristendommen, og hvordan han fortolker det at være kristen, og hvordan det præger hans forfatterskab. Artiklerne er forfattet af medlemmer af selskabets bestyrelse, og de viser alle et dybtgående kendskab til Lewis, de er alle dybt optaget af hans kristendom og af kristne værdier og problemstillinger, og de spænder fra hvad man kunne kalde det fortolkende til det forkyndende. Artiklerne baserer sig på både Lewis' skønlitterære og hans fagligt-kristne forfatterskab, og de inddrager naturligt hans gode ven Tolkiens skrifter; de to var jo i stor samklang, som bogen også påviser. Det er interessante og vedkommende pointer, der fremdrages og fortolkes i artiklerne, som er velskrevne og velfunderede. Litteraturhenvisninger.

Anvendelse fx i sammenhæng med Lewis Det er kristendom, 1981, og Overvældet af glæde, 2006, og ellers i sammenhæng med og som kommentar til Lewis' og Tolkiens skønlitterære forfatterskaber.

Det lille værk fremdrager centrale kristne pointer og værdier i de masselæste forfatterskaber.


Kristeligt dagblad

d. 27. dec. 2011

af

af

Daniel Øhrstrøm

d. 27. dec. 2011


Kristeligt dagblad

d. 9. jan. 2015

af

af

Kristian Østergaard

d. 9. jan. 2015



Informationer og udgaver