En velkommen ny samling barndomserindringer af mere eller mindre kendte almindelige danskere, der var børn før 2. Verdenskrig. Spektret i denne samling er lige så vidt som i den første, fra ethjem i Shanghai (MarieLouise Bramsen), i et skovfogedhus (Kjeld Ladefoged), i et slot (Arveprinsessen), på Færøerne (Johan Nielsen), i et kunstnerhjem (Eva Bendix) m. fl. Denne samlings bidragydereer måske ikke helt så naturligt gode skribenter - bortset fra de mere professionelle som Eva Bendix og Lise Nørgaard - som det var tilfældet i den første samling (Det var dengang -). Men den giverlige så alsidigt et billede af dagliglivet, i familien og i samfundet i 20'rne og 30'rne. Vi har et stort publikum til denne slags erindringsbøger, og da de desuden har, om ikke litterær, så dogstor kulturhistorisk værdi som kildemateriale for eftertiden, er de oplagte folkebiblioteksbøger.