Fra spætternes have består dels af Eske K. Mathiesens egne digte, og er som sådan hans egentlige debut, selv om han længe har publiceret i aviser og tidsskrifter, dels af gendigtninger: irsk middelalderpoesi og persiske tyrkers folkepoesi fra engelsk, og centralasiatisk folkepoesi fra tysk; kærlighedsdigte, naturdigte, heltedigte, sjamandigte (sjaman, en slags åndemaner-poesi), skæmtedigte, fabler - gjort med let hånd, yndefuldt, mesterligt: »Svag har du gjort mig, / min elskede / med de hennafarvede hænder. / Et Kashmirsjal skal du ha om dit liv. / Findes der nogen skønhed / så grusom som din?« Det problematiske er Eske K. Mathiesens egne digte: hyrde-vers, pastorale enderimede idyller, men også ballader - f. eks. en om Skytten på Skeelsnæs, som får en lokkefugl på gravstenen i stedet for den almindelige marmordue - og mere eller mindre åbenlyst politiske digte - stærkt står her Operation Vinterreise, kodeord for det vesttyske politi under Baader-Meinhof-jagten. Alt ialtetmeget blandet sæt, som svinger i kvalitet fra én yderlighed til en anden. Værst er det med en række lange, enderimede digte - så monotone, så anakronistiske i form og indhold.