Bøger / faglitteratur / opskrifter

Fransk bagværk


Beskrivelse


Duften af friskbagte croissanter oser ud af denne bog. Smukke tærter, kager og stemningsfulde fotos fra fx en parisisk fortovscafé pryder siderne og prikker til lækkersulten. Til alle der er vilde med klassisk, fransk bagværk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2022

af

af

Laura Winding

d. 18. nov. 2022

Duften af friskbagte croissanter oser ud af denne bog. Smukke tærter, kager og stemningsfulde fotos fra fx en parisisk fortovscafé pryder siderne og prikker til lækkersulten. Til alle der er vilde med klassisk, fransk bagværk.

Svenske Mia Öhrn har udviklet forenklede opskrifter på franske klassikere med et nordisk twist, fx macarons med havtorn eller eclairs med blåbær/ostecreme. Bogen indledes med grundopskrift samt rulle- og foldeanvisninger til butterdej. Her lærer man også, at den originale mandelcroissant laves på daggamle croissanter, der fyldes med mandelcreme og (gen)bages. Opskrifterne indeholder ingredienslister og vejledninger samt foto, nogle med trin-for-trin-fotos fx af sprøjteteknik. Du kan bl.a. få brug for forme til madeleines og canelés. Bagest register.

Virkelig fin bagebog med instruktioner, der får os til at tro på, at vi faktisk kan lave butterdej. Alfa og omega, forstår man, er en stor, tung kagerulle. Dejligt at der både er lette opskrifter som kouign-amann (smørkage) og mere udfordrende som canelés, der kræver særlige forme, smurt med bivoks og en dej, der skal hæve minimum et døgn, gerne tre. Fine, håndtegnede illustrationer.

På dansk har MÖ også udgivet: Macarons cupcakes popcakes og andre søde kagerDen franske bager og du kan finde mere inspiration og opskrifter på hendes hjemmeside: miaohrn.wordpress.com. I Den franske bager får du opskrifter på både franske middagsretter og fransk bagværkPå dansk har MÖ også udgivet: Macarons cupcakes popcakes og andre søde kager og du kan finde mere inspiration og opskrifter på hendes hjemmeside: miaohrn.wordpress.com. I får du opskrifter på både franske middagsretter og fransk bagværk.