Franz Rotte dykker ned

Så kom fortsættelsen til den fornøjelige og opfindsomme fabelfortælling Franz Rotte rydder op (98/11). Denne gang er harmonien på den hjemlige losseplads ikke bare truet af de ensrettede kakerlakker, men især af en magtgal ravn, der ganske snedigt bruger en euforiserende plante til at vinde indflydelse. Som i den foregående er det en fornøjelig spændingshistorie, hvis samfunds- og ideologikritiske lag ikke bliver dominerende. Ved højtlæsning i skolens yngste klasser er det en sjov og fantasifuld fabel med en række meget forskellige karikerede, men dog genkendelige typer, som også den voksne oplæser kan more sig over. Og for selvlæsere fra 3.-4.klasse er det desuden en fin sprogoplevelse at dykke ned i sammen med den storskrydende, men på bunden følsomme og generte rotteopfinder. For historien er fortalt i et overdådigt ordrigt, men dog letflydende, fabulerende sprog med masser af sjove og groteske påfund i både handling og formulering. Teksten er ret tæt sæt, men hyppigt afbrudt af s/h tegninger i en lun, rund streg med bløde udfyldninger. De understreger fortællingens præg af gemytlig underholdning med en alvorlig undertone af holdning til samvær og samfund og et anstændigt liv.

Læs hele vurderingen

Andet bind af fortællingen om den noget selvoptagne opfinderrotte Franz, hans musekæreste Pimpernelle og kollegerne, Professor Hoste og dennes assistent, Malevitsj. Som titlen fortæller, går Franz til bunds, dvs. helt ned i lossepladsens uhyggelige sorte pøl, hvor han møder tre bizarre væsner, som er resultatet af de fejlslagne forsøg på fabrikken i Hylleskov. I forening med alle disse gode kræfter lykkes det Franz at overvinde en uhyggelig, folkeforførende ravn, som til stadighed er under påvirkning af et narkotisk stof fra en plante, som ved et mærkværdigt sammentræf pludseligt optræder på lossepladsen. Det er store, sære og moderne temaer: narkotikamisbrug, mutanter og politisk forførelse, som Giordano transponerer til en oplæsningsbog for de 6-11 årige. Men det går fint, selv om der ikke er samme friskhed over denne historie som over etteren, Franz Rotte rydder op. Bogen slutter med at Franz erklærer Pimpernelle sin kærlighed, så vi må gå ud fra, at de lever lykkeligt til deres dages ende.

Læs hele vurderingen