Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Franz


Beskrivelse


Science fiction. Ensomme Max på 14 får en kat. Men katten er ikke en helt almindelig kat, og pludselig rejser de rundt i tid og rum, mens katten fortæller ham om alt mellem himmel og jord og grillmad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. feb. 2020

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 18. feb. 2020

Tag med 14-årige Max, hans umulige storesøster og en talende kat på en hæsblæsende rejse gennem tid og rum, og oplev mere end din hjerne kan nå at kapere. Et fantastisk og satirisk eventyr fra 15 år og op.

Max er en ensom enspænder, og da hans forældre foreslår ham at få et kæledyr for at løsne lidt op, aner han ikke, at den kat han får, er en meget speciel en af slagen. En kat med helt særlige evner. Ikke alene kan den tale - meget - den viser sig også at være en udsending fra en fjern planet. Men katten er også skarpt forfulgt af sin søster, som har en helt anden agenda end den selv. Inden længe er Max og hans storesøster hvirvlet ud i et sindssygt eventyr i form af en vanvittig tidsrejse, hvor de kommer omkring både Somalia og en fantasyverden. Katten leverer uafbrudt satire om alt fra styreformer, realityprogrammer og grillmad. Forfatteren har tidligere skrevet fantasyserien "Aiñafablen".

Et tempofyldt mix af sci-fi, fantasy og samfundssatire, hvor der, med katten som talerør, bliver sendt bredsider mod alt og alle. Det foregår i et ungdommeligt og speedsnakkende stand-upagtigt sprog fuldt af overraskende sammenligninger og billeder. Det er både bogens styrke, men også dens svaghed, da plot og personer drukner i kattens mange enetaler, og læseren mister lidt overblikket. Men fantasi og fortælleglæde er der masser af.

Bogen er helt sin egen, men en anden tempofyldt bog om en teenager og katte er Kærlighed og kattestrofer.