Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Frede og Fie bliver væk


Beskrivelse


Frede og Fie er på skovtur med klassen. Under det store løb farer de vild. De er meget bange. Mon de kommer hjem igen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2001

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 3. juli 2001

En velskrevet og fint tilrettelagt bog til den første læsning. Frede og Fie skal på skovtur med deres klasse. De glæder sig især til det store løb hvor de skal være sammen. Men Frede har ikke helt styr på højre og venstre, så de farer vild. De to børn bliver meget bange og synes at skoven er stor og uhyggelig, men endelig kan de høre deres lærer kalde, så alt ender godt. Teksten er meget let at læse og er sat i små blokke med en venlig og åben typografi. De mange glimrende illustrationer lægger sig så tæt på teksten at de stort set fortæller historien i enkle og morsomme billeder - selv taleboblerne indeholder billeder. Det er læsepædagogisk gennemtænkt og vil uden tvivl kunne give gode læseoplevelser for elever fra 1. klasse. Bogen kan benyttes til læseindlæring, men vil også friste til fritidslån. Specialundervisningen vil også med fordel kunne bruge denne titel. Dette er ottende bind i serien om Frede. Vi må håbe der kommer flere.