Frederik 4. var konge i perioden 1699 til 1730. Hans far, Christian 5., ønskede ikke, at sønnens guddommelige herskerevne - det var jo under enevælden - skulle fordærves af tillært viden. Det var både boglig og praktisk viden han således ikke besad. Skønt kronprins blev han ikke draget ind i statssager, og ved faderens død blev han hovedkulds kastet ind i statsvidenskab. Det fik han dog lært ved stor flid. Krigskunst kendte han ikke meget til, og det gik ud over Danmark i bl.a. Store nordiske Krig. Kendt i eftertiden er han først og fremmest for sine amourøse affærer. Han var gift til både højre og venstre hånd. Derudover kendes han først og fremmest for sine udlandsrejser, for oprettelsen af rytterskolerne, for afskaffelsen af vornedskabet og for indførelsen af pietismen. Denne, stort set eneste biografi om ham, er en let tilgængelig introduktion, ikke blot i kongens undertiden pikante liv, men i hele samtiden. Efter selve biografien er der et afsnit med gennemgang af ca. 40 personligheder fra kongens regeringstid, en kort gennemgang de riger og lande, som kongen herskede over. Endelig er der en ret bred litteraturliste. En lille god introduktion til en af de mindre kendte fra kongerækken.