Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Frederiks små uheld


Beskrivelse


En smuk bog om at overvinde sin frygt og kaste sig ud i livet. Billedbog til alle børn fra 3 år og op.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2021

af

af

Henriette Olesen

d. 2. juli 2021

En smuk bog om at overvinde sin frygt og kaste sig ud i livet. Billedbog til alle børn fra 3 år og op.

Frederik bor på et stort flot slot, men han holder sig mest indenfor. En dag flyver en papirflyver ind gennem vinduet med en invitation til at komme ud og spise is fra pigen Emily. Frederik spørger sin mor, men hun minder ham om, hvad der skete sidst, så Frederik takker pænt nej. Emily giver dog ikke op så let, så næste dag kommer endnu en flyver og endnu en næste dag. Alle med forskellige forslag til noget, Frederik kan komme ud og lave sammen med Emily, men Frederik takker pænt nej hver eneste dag. Så en dag råber Emily op til ham, at han skal komme ud alligevel, og Frederik finder modet frem og går ud og mødes med Emily.

Det er en humoristisk og sød fortælling om at turde. Historien er genkendelig, og de smukke illustrationer er med til at give historien endnu et lag. Bogen er flot og poetisk, men samtidig skøn, sjov og ikke mindst let at relatere til. Der er mange flotte detaljer i illustrationerne, så der er meget at snakke om i denne bog.

En anden bog om at turde er Victor Vat.


litteratursiden.dk

d. 23. okt. 2021

af

af

Katrine Colmorn

d. 23. okt. 2021

Smukt illustreret billedbog demonstrerer, hvordan alt afhænger af øjnene, der ser. De to børn Frederik og Emily bliver venner på trods af, at Frederik er noget mere forsigtig end den sprællevende, tr...



Informationer og udgaver