"[Mads Mathias] kommer godt fra start i en meget lækker produktion, hvor han bevæger sig i den tilbagelænede, let flabede, stil, som man kender fra briten Jamie Cullum, og hvor han som en anden Curtis Stigers supplerer sin sang med noget solidt tenorsaxofonspil. Bortset fra den gamle traver "Sugar" har Mads Mathias selv skrevet samlige numre - de fleste aldeles velstrukturerede. Musikken swinger både i små konstellationer og - ikke mindst - med stort orkester. Her er værkerne arrangeret af basunisten Peter Jensen, og det er mesterligt, ikke mindst i pladens hårdtswingende titelnummer, hvor Mads Mathias får selskab af sangerinden Sinne Eeg".