Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Frejs sværd


Beskrivelse


Astrid og Erik bliver som Midgårds Beskyttere sendt tilbage til vikingetiden, hvor Astrid håber at finde sin søster Bodil. Rejsen byder på et møde med dværgene Vindalf og Durne, samt et besøg hos Kong Harald i Jelling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. dec. 2019

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 17. dec. 2019

Midgård har igen brug for sine beskyttere, så Astrid og Erik må rejse tilbage til vikingetiden for at holde øje med kong Erik Sejrsæl i Uppsala. For børn i alderen 10-13 år, der kan lide at læse om vikinger og nordisk mytologi.

3. del af serien "Midgårds Beskyttere". Børnene Astrid, Erik og Magnus sendes af den engelske runeekspert Ingrid MacDowdall tilbage til vikingetiden for at beskytte kong Erik Sejersæl. De lander i Uppsala, hvor kong Erik deltager i den store offerfest. Børnene erfarer snart at kong Eriks sværd har et mytologisk ophav og at dværgene Vindalf og Durne også er interesseret i Kong Erik og hans sværd. Da kong Erik rejser til Jelling for at besøge kong Harald, følger både børn og dværge med. Her bliver de vidne til kong Haralds plan om at riste runer i en stor sten. Men hvad betyder runerne? Bagerst en kort tekst om nordisk mytologi og vikingernes historie.

Gamle myter, runekvad, dværge og vikingekonger flettes flot sammen i en hæsblæsende fortælling. Teksten er let at læse og hvert af de korte kapitler indledes af illustrationer med runesymboler i sort-hvid. Du behøver ikke at have læst seriens to først bind for at få noget ud af bogen, men da handlingen slutter brat, er du nødt til at læse seriens 4. bind for at få slutningen på historien.

Andre bøger om gamle helte og nordisk mytologi kunne være Odd & frostjætterne9 fra de ni verdenerBlodets bånd, 9 fra de ni verdener eller Blodets båndAndre bøger om gamle helte og nordisk mytologi kunne være Odd & frostjætterne, eller Blodets båndAndre bøger om gamle helte og nordisk mytologi kunne være Odd & frostjætterne, 9 fra de ni verdener eller .