Karavanevejen mellem Europa og Kina - Silkevejen - havde sin storhedsperiode under T'ang-dynastiet (618-907). Handel og velstand blomstrede langs vejens byer, men også religiøs og kultureludveksling fandt sted i rigt mål. I klostre og kapeller dyrkedes buddhismen, og skulpturer, vægmalerier og illuminerede bøger og håndskrifter skabtes i rigt mål. Hele denne kultur gik til grunde,da kontakten til vesten ophørte under Ming-dynastiet, samtidig med at den vestlige del af området omvendte sig til islam og ørkenen fik lov til at brede sig ind over oasebyerne. Disse begravedebyer lå stort set uberørte indtil europæiske og amerikanske ekspeditioner begyndte udgravninger omkring år 1900. Bogen skildrer især 5 af disse fremmede og deres vanskeligheder med at hjemtagekolossale mængder kunstskatte til museer i Sverige, England, Frankrig, Tyskland og USA. Derudover beskæftiger den sig indgående med problematikken omkring bevaring af nationale kulturværdier ogrettighederne dertil. Adskilligeaf de centralasiatiske skatte gik til i bombninger af Berlin under krigen, men også kinesiske rødgardister og nutidens turisme er voldsomme belastninger for detresterende. Bogen er ill. med fotos og enkelte kort, den er grundig og letlæst og henvender sig til voksne læsere med interesse for opdagelsesrejser, kulturhistorie og museumsforhold.