Fremmede jeg kender

Biografisk roman om Claudia Durastantis helt specielle opvækst i Italien og USA med to døve forældre, der både elskede og bekrigede hinanden, og Claudias mange tanker om livet, sproget og kunsten. For voksne læsere af intellektuelle romaner.

Romanen begynder med to vidt forskellige versioner af et kærlighedsmøde: Moren mener, hun mødte faren, da han ville begå selvmord fra en bro. Og faren mener, han mødte moren, da han reddede hende fra røvere. Derfra fortælles historien om Claudias usædvanlige barndom med forældrenes barske parforhold, farens vold og ikke mindst det at vokse op med to døve forældre, der ikke bruger tegnsprog. Bogen følger Claudia i voksenlivet, og den kredser meget om sprog, kærligheden til hendes bror, det at vokse op i to lande og et væld af kunstneriske referencer.

Enestående og helt speciel bog. Som læser suges man ind af de to kærlighedshistorier. Som bogen skrider frem bliver den mere fragmentarisk og intellektuel. Bogen er fortalt i en associerende stil, og det vil være op til hver enkelt læser, hvilke spor man holder mest af. Funktionsnedsættelse, døvhed og det at mangle sprog bliver behandlet stærkt i et meget smukt og nuanceret sprog.

Handikap bliver også beskrevet stærkt og personligt i værket Nye balancerOverleverne. At vokse op i en familie med store traumer fortælles der stærkt om i: OverleverneHandikap bliver også beskrevet stærkt og personligt i værket Nye balancer. At vokse op i en familie med store traumer fortælles der stærkt om i: .

Læs hele vurderingen

Italienske Claudia Durastanti går til hovedstolen med både grovfil, kædesav og kærlighed. Jeg undlader bevidst at kalde denne pletvist essayistiske eksplosion af en introspektiv slægtsskildring for en...

Læs anmeldelse