Bøger / faglitteratur til børn

Fremtidens klima


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2011

af

af

Poul Wibbert Esberg

d. 5. maj 2011

Den omfangsrige og velkendte serie om alt mellem himmel og jord De små fagbøger angives at have en målgruppe mellem 7 og 11 år. Den foreliggende henvender sig mest til de ældste i målgruppen. Den kan som de andre i serien anvendes til faglig læsning i natur og teknik eller til informativ lystlæsning.

Det er imponerende, hvordan den begrænsede tekst får grundbegreberne på plads. Alle relevante emner som fx drivhuseffekt, orkaner, oversvømmelser, ørkendannelse, fossile brændstoffer såvel som CO2 regnskab, aftaler og topmøder er beskrevet. Fokus er primært på mulige årsager til klimaændringer og de menneskeskabte effekter. Der er til slut et lille kapitel om, hvad læseren selv kan gøre. Uden at der er lagt op til det, kan bogen derfor også anvendes til samtale og debat. Teksten er for at lette læsbarheden verssat, og sammensatte navneord er delt. Billedmaterialet, fotos, tegninger, et kort og en grafisk tegning supplerer teksten fint. Der er stikordsregister og en medialiste.

Samme forfatter udgav i 2010 Vejr, men den har ikke klimaændringer som hovedemne. Der er ikke lignende bøger for aldersgruppen, men mange for ældre læsere.

En fin bog med et højt fagligt indhold, men samtidig letlæst.