Den amerikanske kunsthistoriker Hayden Herrera skildrer den mexicanske maler Frida Kahlos' usædvanlige skæbne, for ingen anden kunstner er vel på så blodig vis trådt ind i kunsten. Hun blevfødt i 1907 og var derfor barn under den mexicanske revolution, som brød ud i 1910. Som 18-årig blev hun ved en busulykke invalideret af et metalstykke som gennemborede hendes underliv og knustehendes rygsøjle. Denne frygtelige oplevelse blev hendes traume og den eneste måde hun kunne leve med den på var at male sig ud af den. Stort set alle hendes malerier er selvportrætter malet overhendes indre liv. I 1929 blev hun gift med den store murmaler Diego Rivera, som på det tidspunkt lige har forladt sin 2. hustru, han er da 42 år. Ægteskabet blev stormfuldt men lykkeligt i denforstand at Diego beundrede hendes kunst og aldrig undertrykte hendes personlige talent. Frida, som senere blev stærkt afhængig af narkotika og alkohol, dør i 1954, men har forinden opnået at åbnesin første storeseparatudstilling i Mexico City. Otte dage før sin død skrev hun hen over sit sidste maleri med store blodrøde bogstaver 'Viva la Vida'. Det er en stærk bog for hendes skæbne varbåde stor, ond og sørgelig. Billedmæssigt er de sort-hvide fotos ret grumsede og farvebillederne er små og undseelige. Bagest i bogen en tidstavle, personregister og litteraturhenvisninger.