Bøger / skønlitteratur / roman

Frida


Beskrivelse


Frida har lidt af selektiv mutisme, siden hun var barn. Det er en angstlidelse, der gør det svært for hende at leve det liv, hun ønsker. Da hendes begrænsede sociale liv begynder at smuldre, må hun gøre ting, hun ikke før har turdet for ikke at ende i ensom isolation. Roman til læsere med interesse for psykisk sygdom.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2021

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 15. mar. 2021

Frida har lidt af selektiv mutisme, siden hun var barn. Det er en angstlidelse, der gør det svært for hende at leve det liv, hun ønsker. Da hendes begrænsede sociale liv begynder at smuldre, må hun gøre ting, hun ikke før har turdet for ikke at ende i ensom isolation. Roman til læsere med interesse for psykisk sygdom.

32-årige Frida lider af selektiv mutisme. Det er en angstlidelse, som gør hende stum, når hun fx møder nye mennesker og føler sig usikker eller bange, og hun får derfor ofte ikke sagt det, hun gerne vil. Hendes ufrivillige tavshed gør, at hendes sociale liv begrænser sig til forældrene, kæresten Martin og veninden Agnes. Hun har en hemmelig drøm om, at et barn vil få angsten til at forsvinde, og drømmen presser forholdet til Martin. I løbet af en sommer begynder hendes skrøbelige sociale cirkel at smuldre, og hendes drøm om at komme ud af mutismen føles længere og længere væk.

Det er en hverdagsfortælling om at være usikker på sig selv, bange for livet og om angsten for ikke at være god nok. Med empati og indfølelse beskrives Frida og hendes angst. Vi kommer tæt ind på livet af Frida og på de mekanismer, der gør, at hun har svært ved at snakke. Der er et roligt tempo i bogen, og fokus er tydeligt på Frida og hendes følelsesliv fremfor plot. Forfatteren vil med udgivelsen udbrede kendskabet til mutisme.

Andre udgivelser om angst er Sort galdeLidt til de socialt udstødte og bortgemte trøstesløse og Lidt til de socialt udstødte og bortgemte trøstesløseAndre udgivelser om angst er Sort galde og .