Tag rollen som den berygtede massemorder Jason Voorheer og gå efter dem der jager dig eller tag rollen som Counselor, som skal forsøge at undslippe morderens kløer. For unge og voksne.
Spillet er et 3. persons horror-survival-spil, som bygger på den ikoniske gyserfilm af samme navn. Omdrejningspunktet i spillet er morderen Jason Voorhees, der som altid bærer den velkendte, skræmmende hockey-maske. Omgivelserne er bl.a. det afsidesliggende og uhyggelige Crystal Lake. I spillet vælger man om man vil spille som Jason Voorheer eller som Counselor. Opgaven som Jason er at udrydde alle de Counselors som er ude efter ham. Han har forskellige evner som frigives efterhånden som spillet skrider frem. Han kan bl.a. morphe sig fra det ene sted på kortet til det andet, og han kan sanse hvor modstanderne befinder sig. Spiller man som Counselor handler det helt klart om at undslippe Jason. Her er de dominerende midler til flugt at få fat i benzin og batterier til bilerne, så man kan komme væk. Spillet er multiplayer-only, hvor man kan springe ind i et eksisterende party eller man kan samle sit eget. Sprog: engelsk.
Der findes en del horror-survival-spil på markedet, og nogle af disse er bedre spil end denne titel. Men man skal ikke undervurdere den enorme popularitet netop denne titel har blandt gyser/horror-fans. PEGI: 18 - for unge og voksne.
Resident evil er en af de ældre ikoniske survival horror-serier, men også de lidt nyere Killing floor-serier og Dying light - the following (Playstation 4) er gode spil.