Bøger / skønlitteratur til børn / gys

Fridykker

Del 7 af 13 historier

Beskrivelse


En familietragedie lurer i baggrunden, mens en dreng ved en swimmingpool dykker ned på bunden for at slå rekorden. Gyserhistorie for børn i alderen 11-15 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2020

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 1. okt. 2020

En familietragedie lurer i baggrunden, mens en dreng ved en swimmingpool dykker ned på bunden for at slå rekorden. Gyserhistorie for børn i alderen 11-15 år.

Den syvende fortælling i serien "13 historier". Vi får aldrig navnet på den dreng, vi følger i "Fridykker". Han er sammen med sin far og mor ved kanten af en swimmingpool. De er sydpå. På ferie. Forældrene tilbringer tiden læsende i liggestole. Kun drengen svømmer i swimmingpoolen. Han er meget optaget af at dykke for at slå rekorden. Han tager luft i lungerne. Koncentrerer sig. Tager omhyggeligt sin dykkermaske på. Får kontrol med sin vejrtrækning, inden han dykker ned på bunden af swimmingpoolen. Er han alene dernede på bunden? Og hvad er det for noget med en ulykke, der ramte familien for et år siden? Bogen er med illustrationer i sort-hvid. Bagerst oplyses et lixtal på 14. Bogen er en læsepædagogisk bearbejdet udgave af novellen med samme titel, som optræder i gyserantologien .

En kort og meget intens fortælling, der rammer dig som en litterær knytnæve lige i mellemgulvet. En gyserhistorie, men også en gribende fortælling om sorg. Illustrationerne i sort-hvid afspejler på fin vis fortællingens underbevidste stemninger. Historien kan læses selvstændigt, uden at man kender de øvrige bøger i serien.

Fra gyserantologien 13 historierGameboy findes også novellen Gameboy i bearbejdet udgaveFra gyserantologien 13 historier findes også novellen i bearbejdet udgave.