Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Frihedskampen


Beskrivelse


Fantasy. Drengen Philip slutter sig til oprørsbevægelsen for at hjælpe med at vælte den onde konge Kento. Det bliver en lang og farefuld færd.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2009

af

af

Martin W Hansen

d. 4. dec. 2009

Bogen henvender sig til yngre fantasy-læsere og kan selvlæses fra ca. 12 år.

Det er forfatterens debut. Bogen er en traditionel fantasy-roman i en middelalderlig kulisse. Den beskriver hovedpersonens opvækst under kummerlige kår - han bliver hurtigt forældreløs, og hans opvækst som en slags slave er hård. Men en dag flygter han og bliver optaget i frihedskæmpernes hær. Her viser det sig at hans far var en af deres ledere, og drengen Philip finder sig et nyt hjem her. Resten af historien beskriver oprørernes kamp mod den onde konge. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og er i sig selv fuld af gode ideer. Desværre plages handlingen, efter min mening, af for lette løsninger. Mange af de problemstillinger som hovedpersonen stilles overfor, har en kedelig tendens til at løse sig selv. Forfatteren har mange gode ideer til problemer og dilemmaer, men de løser sig selv i en forrygende fart, og det går ud over læseoplevelsen. Læseren får simpelthen ikke mulighed for at kunne fordybe sig i handlingen. Som konsekvens heraf, ville jeg nok kun anbefale bogen til yngre læsere. Den garvede fantasy-læser har ikke noget at komme efter her.

Sprogligt og med henblik på henblik på handlingen minder denne bog mig om Adam Blades serie om Monsterjagten.

En fin debut, der desværre lider under nogle stilmæssige mangler. Bogen bidrager ikke med noget nyt til bibliotekets hylder.