Bøger / skønlitteratur / roman

Fristdag


Beskrivelse


Fischer Fischer bliver ansat i Genopretningsstyrelsen, mens Covid-23 og restriktionerne herfra rammer befolkningen, men allerede efter en uge siger han op igen. For læsere af fremtidsfortællinger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. dec. 2021

af

af

Camilla Bøcher Roesen

d. 24. dec. 2021

Fischer Fischer bliver ansat i Genopretningsstyrelsen, mens Covid-23 og restriktionerne herfra rammer befolkningen, men allerede efter en uge siger han op igen. For læsere af fremtidsfortællinger.

Danmark er ramt af Covid-23 og restriktionerne er mange. Fischer Fischer er blevet ansat som embedsmand i Genopretningsstyrelsen, men han føler, at noget ikke er, som det skal være. Han møder hele tiden Lærke, landets statsminister, som siger han skal skille sig af med Helle, hans nye chef. Han kan dog ikke finde ud af om møderne med Lærke er hans egen fantasi, der spiller ham et puds. Ligesom han heller ikke kan finde ud af, om han muligvis bliver forfulgt af en skør svensker, eller om det bare er noget han tror. Efter en uge siger han stillingen i Genopretningsstyrelsen op igen og kommer i den forbindelse måske til at true chefen Helle.

En kort fortælling om livet under en vedvarende pandemi, og hvad det kan gøre ved det menneskelige sind. Aktuel her i 2021. Sproget er lidt kringlet. Det flyder ikke let og kan dermed være et forstyrrende element for læseren.

Nogle gange minder historiefortællingen om H.G. Wells' måde at skrive science fiction på. En anden bog om pandemier er Som pesten : roman af Hanne-Vibeke Holst.