Bøger / faglitteratur / bibelfortolkninger

Fristelsen


Beskrivelse


Evangeliernes historie om Satans tilbud til Jesus om verdensherredømmet er et drama af dimensioner og en stor litterær tekst med en enorm indflydelse på vores historie. Her udlægges fortællingen vers for vers. Til interesserede i moderne fortolkninger af de bibelske historier.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2022

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 16. dec. 2022

Evangeliernes historie om Satans tilbud til Jesus om verdensherredømmet er et drama af dimensioner og en stor litterær tekst med en enorm indflydelse på vores historie. Her udlægges fortællingen vers for vers. Til interesserede i moderne fortolkninger af de bibelske historier.

En udlægning af de 11 bibelvers fra Matthæusevangeliet 4,1-11, der beskriver "Fristelsen i ørkenen". Fortællingen om Satan, der forsøger at få Jesus fra at fuldføre sit profetiske forehavende som "Guds søn". Vers for vers ser Jakob Brønnum på, hvordan historien har formet eftertiden og bl.a. har haft betydning for spørgsmål som den frie vilje og lidelsens problem. Brønnum gør opmærksom på, at det også er en historie, der er unik i evangelierne, fordi den er komponeret som en helhed, og fordi det slet og ret er en samtale mellem Jesus og Satan , hvor Jesus udelukkende taler i citater fra Det Gamle Testamente. Brønnum giver os sine egne tolkninger af de enkelte elementer i teksten og inddrager input fra teologi, kunst, psykologi, filosofi og litteratur. "Fristelsen" er første bind i serien "Bibel & Kultur".

En sprænglærd gennemgang af en eviggyldig historie, der her får fornyet vitalitet. Brønnum ser på næsten hvert eneste ord i versene og fletter fornemt sine egne associationer sammen med kilder og andre teorier. Det er formidling på højt niveau og elementært spændende.

Forunderligt nok findes der ikke andre fagbøger om emnet, men Lewis' klassiker Djævelske breve handler også om fristelse.


Præsten

Årg. 113, nr. 26/27 (2023)

af

af

Kristen Skriver Frandsen

Årg. 113, nr. 26/27 (2023)