Film / fiktion til børn / spillefilm

Frode - og alle de andre rødder


Beskrivelse


Frode samt vennerne Læris og Stinne glæder sig til, at der skal være sommerfest i gården. Men det bliver et problem, da viceværten, som bestemt ikke er en festabe og iøvrigt hader børn, kræver en lejepris på 5.000,- danske kroner! Hvem kan skaffe dem?

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. feb. 2009

af

af

Ulrich Breuning

d. 2. feb. 2009

Filmatiseringen af Ole Lund Kirkegaards moderne børnebogsklassiker Frode - og alle de andre rødder, (2007) henvender sig direkte til - ja, de små rødder!.

Frode har sin første skoledag, og den bliver minderig med et forældreoprør midt i undervisningen! Men ellers er Frode samt vennerne Læris og Stinne mest optaget af, at der skal være sommerfest i gården. Men det bliver et problem, da viceværten, som bestemt ikke er en festabe, og som heller ikke synes, at børn er en gave til menneskeheden, kræver en lejepris på 5.000 kroner! Hvem kan skaffe dem? Men beløbet er præcis lig den dusør, som den sure hr. Storm har udlovet for at afsløre den tyv, der har stjålet hans lommeur og seler! Frode og rødderne går i aktion, men har konkurrence fra deres plageånder, der stormobber og hærger cykelkælderen!.

Der er en sammenhæng mellem Ole Lund Kirkegaard og dansk børnefilms historie. Det var nemlig det forfatterskab, der i 1980'erne med film som Lille Virgil og Orla Frøsnapper, mesterstykket Gummi Tarzan og Otto er et næsehorn med fantasi og meningsfylde beviste, at børnefilm kunne være andet end uforpligtende såkaldt familieunderholdning. Filmene tog simpelthen sit publikum alvorligt. Frode - og de andre rødder minder imidlertid mere om den nye Far til fire-serie end om forgængerne.

Filmen lever højt på sit litterære forlæg, men rammer slet ikke dettes anarkistiske og ikke mindst finurlige tone. Filmen fremstår som børneunderholdning uden vilje eller evne til at fortælle sin historie.


Kristeligt dagblad

d. 8. feb. 2008

af

af

Palle Schantz Lauridsen

d. 8. feb. 2008


Berlingske tidende

d. 8. feb. 2008

af

af

Iben Albinus Sabroe

d. 8. feb. 2008


Jyllands-posten

d. 8. feb. 2008

af

af

Sophie Engberg Sonne

d. 8. feb. 2008



Informationer og udgaver