Bøger / skønlitteratur til børn

Frø på svømmetur


Beskrivelse


Billedbog. Frø og And svømmer i åen. De møder Gris og Hare, der er på bådtur. Gris hopper også i vandet. Hare kan ikke svømme, men han falder pludselig i vandet. Heldigvis redder Rotte ham, og vennerne lærer Hare at svømme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. mar. 2020

af

af

Marianne Agger

d. 11. mar. 2020

Så er den kære, grønne Frø på banen igen. Denne gang lærer han Hare at svømme. Sød billedbog til 3-5-årige.

Frø svømmer bedre end nogen anden. Han leger i vandet sammen med And. De svømmer om kap, og de møder Gris og Hare, der er på bådtur. Gris vil gerne svømme med Frø og And, så han hopper i fra båden. Det får Hare til at miste balancen i båden og falde i vandet. Hare kæmper for at holde sig oven vande, for han er nemlig bange for vand og kan ikke svømme. Heldigvis kommer Rotte springende og redder ham. Oppe på land viser Frø, hvordan man laver svømmetag, og alle vennerne hjælper og opmuntrer ham til at lære at svømme. Og på bagsiden kan man se, at det lykkes. Formatet er 19x19 cm. Bogen har tykke, coatede papsider. Der findes en lang række bøger om Frø, som Max Velthuijs har skrevet og illustreret som fx Frø og stjerneskuddet.

Endnu en kær bog om de søde dyrevenner, der hjælper hinanden og hygger sig sammen. Miljøet er hyggeligt, trygt og stille og roligt, uden det er kedeligt. Fokus er på hvor skønt, det er at svømme, og at alle kan lære det. Tekstmængde og tegninger er, som vi kender dem fra de fleste andre bøger om Frø.

Der er mange billedbøger om at lære glæden ved at svømme. Et eksempel er Bloppeliblop! - Emil lærer at svømme, hvor svanen Emil lærer at svømme i svømmehallen.



Informationer og udgaver