Til læsere af klassiske "gammeldags" krimier.
Genudgivelse af Edgar Wallaces (1875-1932) krimi (samme oversættelse), der handler om et hemmeligt broderskab - for vagabonder. Hvem er Frøen? Og hvorfor alle hemmelighederne? Jagten fører Politiet rundt i både de rige samfundslag og slumkvartererne for at opklare hændelser og finde frem til både Frøen og broderskabet. Det er en spændende bog, men det fornægter sig ikke, at den har mange år på bagen. Forfatteren kendes fra mange - primært krimi - udgivelser. Denne kan dog ikke helt måle sig med vore dages mangfoldighed af gode og spændende krimiudgivelser.
Originaludgaven er fra 1925 og den seneste danske udgave er fra 1994. Af samme forfatter har forlaget også udgivet: Den blodrøde cirkel.
En genudgivelse af en klassisk - men dog lidt bedaget - engelsk krimi.