Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Frøken Ignora eksploderer


Beskrivelse


Frøken Ignora eksploderer henne i skolen. Det gør hun, fordi hun hverken kan lide tavler eller regning. Men hun kan ikke lide at være sur, for så får hun sådan en mærkelig følelse, som om hun har fået en ridse i hjertet.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2020

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 28. apr. 2020

Frøken Ignora eksploderer en dag henne i skolen. Det gør hun, fordi hun hverken kan lide tavler eller regning. Men hun kan heller ikke lide at være sur, for så får hun sådan en mærkelig følelse, som om hun har fået en ridse i hjertet. Fra 7 år.

"Frøken Ignora eksploderer" udkommer her i Gyldendals "Læs løs. 5". Charlotte Pardis illustrationer er bibeholdt, mens teksten er læsepædagogisk bearbejdet af Cecilie Bogh. Bogen udkommer i samme fysiske format som "Læs løs"-seriens andre titler. Man kan finde opgaver til bogen på www.læsløs.dk. Den oprindelige udgave har lettal 19, mens denne nye læsebearbejdede har lettal 15.

En rigtig fin letlæst udgave af Frøken Ignora. Charlotte Pardis flotte illustrationer går igen og hjælper sammen med den bearbejdede tekst til at bibeholde fortællingens oprindelige stemning. Man har ikke bibeholdt bogens oprindelige høje format, som ellers var med til at understrege, at det er en ganske særlig bog. Fint, at flere får mulighed for at kende Ignora, men man skal give sig selv lov til også at stifte bekendtskab med hende i den originale udgave, se fx samlingen Frøken Ignora - de fire første historier.

Fortællingerne om Vitello kan man også finde i læsepædagogisk bearbejdede udgaver fx Vitello går med knivFrantz kommer op at slås (Letlæsningsudgave). Lige som Ignora bor alene, fortæller Katrine Marie Guldager om drengen Frantz, som bor alene. Frantz kan også eksplodere i fx Frantz kommer op at slåsFortællingerne om Vitello kan man også finde i læsepædagogisk bearbejdede udgaver fx Vitello går med kniv (Letlæsningsudgave). Lige som Ignora bor alene, fortæller Katrine Marie Guldager om drengen Frantz, som bor alene. Frantz kan også eksplodere i fx .


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2002

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 1. aug. 2002

Forfatteren til disse fem bøger har hidtil kun udgivet bøger for voksne. Illustratoren er kendt fra flere billedbøger. Bøgerne her vil egne sig til oplæsning for 1.-3. kl. De behandler fem forskellige temaer, som børn vil kunne genkende, også selvom den verden, hovedpersonens dagligdag består af, ikke er realistisk. I et tæt samspil mellem tekst og billeder fortælles om frøken Ignora, en pige der bor alene i et vandtårn. Bøgernes størrelse er da også i "vandtårnsfacon", ca. 1/2 A4-ark foldet på langs. Bøgerne skal helst læses i den nummererede rækkefølge, da der er en vis progression i handlingerne. Ignora går i skole. Hendes far er død og hendes mor er ikke-eksisterende. Hendes voksenkontakt, holdepunkt og hjælper er naboen, en gammel fiskehandler. Vi følger Ignora, når hun bliver vred, forelsket og mobbet, har triste og alvorlige tanker, samt når hun vil præge verden omkring sig. I et til tider næsten poetisk sprog bliver vi bekendt med hendes verden. Illustrator har med udtryksfulde akvareltegninger på fornemste vis skildret og fortolket teksten. Ved layoutet og illustrationerne udvider teksten sig, så der bliver masser at tale om, stille spørgsmålstegn ved og digte videre på - og måske blive klogere.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. aug. 2002

af

af

Lene Kristiansen

d. 1. aug. 2002

5 bøger for begynderlæsere, der på flere måder adskiller og hæver sig over dem, vi oftest bliver præsenteret for i den genre. Ved første øjekast er det rent fysisk i et højt og smalt format, iøjefaldende flotte og gennemførte i layout, illustreret af Charlotte Pardi, som med varme & charme både skærper lysten og nysgerrigheden. Det handler om Frøken Ignora! Som en anden Pippi Langstrømpe bor hun alene i et fyr, hendes far er død og hendes mor på et tidspunkt rejst. Ignora er sin egen, med temperament og stor kærlighed til for dyr, fiskehandleren og sidekammeraten Nina, men også sårbar og ensom. De to første af bøgerne viser Ignora i skolen, hendes had til autoriteter sat overfor hendes sårbarhed - udmøntet i en lidt postuleret mobningshistorie, i den 3. kigger Ignora på stjernerne og tænker på sin far og i de to sidste, som får tankerne hen på T. Haugens vidunderlige trilogi om Georg og Gloria, oprulles der fine og dybe følelser i Ignoras gengældte kærlighed til, ja, også en Georg. Med få ord får Katrine Guldager givet dybde til både indhold og personer og handlingerne breder sig ud over dét, der står med ord, godt hjulpet af Pardi. Selvlæsning fra 2. klasse og et par år frem & fine til oplæsning fra 6 år. Få ord med stor eftertænksomhed.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 20 (2003)

af

af

Lisbet Steen Højland

Årg. 120, nr. 20 (2003)