Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Frøprinsessen


Beskrivelse


Prinsesse Emeralda møder en talende frø i sin mose som påstår, han er en fortryllet prins. Og da hendes mor har udset sig den kedeligste prins som hendes kommende mand, hvorfor så ikke forsøge sig med frøen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2005

af

af

Lene Kristiansen

d. 17. aug. 2005

Godt nyt til højtlæsningshylden fra 6-9 år, og det på trods af, at hovedpersonen er nær det giftemodne. Prinsesse Esmeralda er omkring de 14, og dronningens valg af ægtemand passer hende ikke. Ægteskabsplanerne går helt i stå, da hun i mosen møder en talende fortryllet frø (prins if. ham selv), kysser ham og noget overraskende selv forvandles til en frø. I kamp mod sultne frøspisere og lede hekse indledes kampen for at få brudt fortryllelsen i en eventyrverden, der ikke tager sig selv alt for alvorligt. Esmeralda er klodset (også som frø), lyder som en hest når hun griner og har det i det hele taget bedre sammen med sin heksemoster end med sin mor og hendes forventninger. Prins "Frø" er sød, anderledes og rap i replikken, og sammen gør de et helt godt par. Bogens tone er afslappet og humoristisk, spændingen overstiger aldrig det uudholdelige, ind imellem går det faktisk lidt langsomt derudaf. Derfor er de næsten 300 sider også for meget for de fleste selvlæsende (piger) i 10 års alderen, som foruden de, der er til højtlæsning, også kan være bogens målgruppe. Lækker bog, pæn åben typografi og god fotografisk forside med en kyssende prinsesse og en håndholdt flot frø - lige før det sker! Frøprinsessen er E.D. Bakers første bog på dansk.