Bøger / skønlitteratur / roman

Frosne sjæle


Beskrivelse


Krimi. Politimanden John Cardinal skal opklare mordet på en 13-årig pige. Det går snart op for ham, at der er en seriemorder på spil i den lille by Algonquin Bay i Ontario, og samtidig må han kæmpe mod kollegers mistro og uvilje mod at hjælpe ham i efterforskningen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2009

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 19. maj 2009

Krimilæsere med lyst til nordamerikanske krimier af den mere kontante slags, vil være godt underholdt af dette nye makkerpar i krimilitteraturen.

Bogen er den canadiske forfatters første bog (2001) i en serie om kriminalassistent John Cardinal, der ikke altid opfører sig efter sine chefers ønsker, og kollegaen Lise Delorme, der bliver makker i opklaringen mod hans ønske. Cardinal fortsætter mod chefens ordre efterforskningen af nogle unges forsvinden og kommer, efter at først ét lig dukker op, på sporet af en mulig massemorder. Så ruller sagen i et vinterkoldt Ontario, hvor alle parter også har andre problemer at slås med, som fx Cardinals psykisk syge kone og anklager mod ham om bestikkelse fra mafiaen. Læseren præsenteres hurtigt for de bestialske mordere, uden at det tager spændingen fra historien, for et nyt offer er taget til fange og mishandles groft.

Anvendelsen af ordet gyser på omslaget er ikke præcist nok, for bogen er en klassisk krimi af de barskere i stil med fx Thomas Harris og Michael Connelly.

En kold og mørk stemning sænker sig over læseren, der intenst fanges ind af et godt drejet plot og af spillet mellem politiet internt, mellem morderne og mellem de to hovedpersoner. Gode miljøskildringer af et isnende Canada, brutale mordere og facetterede politihovedpersoner. Klassiske krimielementer sat sammen på spændende vis dog uden at forny genren. Underholder rigtig godt, selv om den lidt ligner, noget der er set på film eller læst før, men den fanger stadig!.


litteratursiden.dk

d. 7. jan. 2010

af

af

Jette Holst

d. 7. jan. 2010

John Cardinal er kriminalassistent i den lille by Algonquin Bay i Canada. Den 13-årige Katie Pine er forsvundet, og det samme er teenagedrengen Todd Curry. Cardinal er overbevist om, at der er tale om...