Da etnologen Bjarne Kildegaard studerede overgangsperioden mellem bondekulturens opløsning og industrikulturens fremvækst, opdagede han, at Emma Gads indsats var uhyre stor og mangesidig, ogbesluttede at udarbejde denne biografiske kulturhistoriske studie, der bl. a. bygger på læsning af memoirer fra klunketiden, E.G.s breve, manuskripter, regnskabsbøger, taler, bøger og bidrag tilårbøger og antologier fra årene 1880-1921. Angående hendes 20 lystspil henvises til Pil Dahlerup: Det moderne gennembruds kvinder. I stedet gør forf. meget ud af E.G.s virke som foreningskvinde,udstillingsarrangør, journalist og værtinde (hendes hjem var et kulturelt centrum). For at få E.G. til at fremstå så konkret som muligt, bringes mange brevcitater og fotos. Det er Kildegaards tese,at grunden til, at E.G. i dag kun huskes for sin Takt og tone, er, at hendes radikale kritik af mellemmenneskelige relationer først blev taget fornærmeligt op, dernæst latterliggjort og sidenhenuskadeliggjort. Selv ombogen er et videnskabeligt arbejde, er den så enkelt skrevet og fængslende, at den vil kunne læses af en bred kreds.