Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fruen

Del 1 af Lias kamp

Beskrivelse


Fantasy. Den 14-årige smukke og gode Lia skal arbejde som tjenestepige hos den onde frue. Hvordan lykkes det hende at flygte?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. dec. 2010

af

af

Bodil Pedersen

d. 20. dec. 2010

De to bind om Lias kamp Fruen og Flugten er letlæst fantasy primært for mellemtrinnet fra 9 år.

Bøgerne fortæller en klassisk fantasy-historie, der handler om kampen mellem det gode og det onde. En fængende begyndelse sætter gang i historien, hvis rette sammenhæng trevles op bid for bid. Hovedpersonen er den smukke 14-årige Lia med de gode og magiske egenskaber. Hun er vokset op hos sin mormor Dina. I dette fantasy-univers regerer den onde "Fruen", som er både Dina og Lias diametrale modsætning. Handlingen tager for alvor fart, da Lia bliver beordret til at arbejde som tjenestepige/slave hos Fruen. Hun flygter derfra sammen med en tilfangetagen ung mand og Gråulv. Bind 2 handler om denne flugt og kampen for retfærdighed.

Disse to bøger á la Josefine Ottesens serie om Enya, 2004-05 og om Krigerprinsessen, 2006-07 fænger med det samme og rammer en bred målgruppe af både piger og drenge. De har lidt højere lix-tal end Ottesens bøger.

De to bind, der bør læses sammen, er fortalt i et godt sprog med en klar typografi. Et tredje og sidste bind er planlagt til udgivelse i foråret 2011. Handlingen er spændende og let forudsigelig, men det er en del af genrens charme. Sussi Bechs farvestrålende illustrationer understreger det eventyrlige element. Her er dramatik, magi, ondskab, magt, godhed, modstandere og hjælpere i rigt mål - og nok til at fastholde de 9-13-årige.


Børn & bøger

Årg. 64, nr. 3 (2011)

af

af

Kurt Kristensen

Årg. 64, nr. 3 (2011)