Bøger / faglitteratur

Frygt og mod : om den sicilianske mafia og de personer, der kæmper mod den


Beskrivelse


På baggrund af personlige interviews med indflydelsesrige personer i Cosa Nostra gives et førstehåndskendskab til de personer og vilkår, der er knyttet til mafiaen og til de almindelige mennesker, politikere og beslutningstagere, der beskæftiger sig med eller er underlagt mafiaens indflydelse i Siciliens nyere historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2014

af

af

Kent Skov

d. 5. sep. 2014

For de mange interesserede i mafiaens baggrund og virke. Bogen beskæftiger sig specifikt med den "originale" sicilianske mafia.

DRT er cand.linc.merc. i italiensk og har boet på Sicilien. Til grund for bogen ligger en række interviews med indflydelsesrige personer, primært tilvejebragt via hendes personlige netværk. De giver et førstehånds kendskab til de personer og vilkår, der enten er knyttet til Cosa Nostra-mafiaen eller til de almindelige mennesker, politikere og beslutningstagere, der beskæftiger sig med eller er underlagt mafiaens indflydelse i Siciliens nyere historie. DRT giver også et signalement af den sicilianske mentalitet og kultur, der både rummer gæstfrihed og åbenhed og modstandskraft, men også resignation hos dele af befolkningen, der over tid har været tvunget ind under mafiavældet. DRT kommer også ind under de komplicerede forløb af retsopgør, kriminalitet, korruption og likvideringer, der har kendetegnet kampen mod mafiaens spidser. Med udgangspunkt i byen Corleone, der var base for mafiosoen Salvatore Riinas brutale regime fra sidst i 60'erne og frem får man et konkret indblik i, hvordan mafiaen har ageret. Desuden skriver hun om de angrende tidligere medlemmer, politifolk, dommere og anklagere, der med livet som indsats har bekæmpet mafiaen.

Der findes flere nyere bøger, især: Beiter; Mand af ære og Dickies fortrinlige Mafia.

En fortrinlig indføring i den sicilianske mafias baggrund, virksomhed og metoder baseret på førstehånds interviews.