Bøger / skønlitteratur / roman


Beskrivelse


Nanna er omkring 70 og vender tilbage til det Bretagne, hun forlod for år tilbage. Hendes gamle hotel er sat til salg, og hendes ven er blevet alkoholiker. Hvad skal hun egentlig stille op med det hele?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2016

af

af

Lone Krøgh

d. 31. mar. 2016

Tredje og selvstændige bind om Nanna, der i en moden alder bryder op og måske vender tilbage til noget, der var engang. For læsere af eftertænksomme romaner.

Året er 2015, og danskfødte Nanna er nu omkring 70 og har boet hele sit voksenliv i Frankrig. De sidste tyve år har hun boet i Paris og haft et venskabeligt forhold til lægen Gustav. Hun lægger Paris bag sig og tager til Bretagne, hvor hun som ung boede med sit livs udkårne, og hvor hun efter hans tidlige død blev og drev et hotel. Hotellet overlod hun for tyve år siden til den noget yngre Jean-Pierre, og nu er hotellet lukket og sat til salg og Jean-Pierre alkoholiker. Skønt handlekraftig ved Nanna ikke rigtig, hvad hun vil i Bretagne, og hun kan ikke finde ud af sine følelser for Jean-Pierre. Egentlig vil Nanna give det hele et år, men en ulykke får hende til at træffe en beslutning her og nu.

Nanna er for så vidt en interessant skikkelse, men som læser kommer man ikke under huden på hende, og hun er svær at forstå. Hendes handlinger bliver sat i relief af kompositionen, som følger hende og Jean-Pierre på skift, men alligevel bliver hun aldrig rigtig levende. Sproget er præget af højstemthed og eftertænksomhed, og efterlader indtrykket af Nanna som bedrevidende og belærende. Bogen ligner en paperback, og satsen er meget lille.

Læses på linje med første og anden del i serien: Den kloge jomfruNanna og Nanna og med Ester Bocks seneste romanerLæses på linje med første og anden del i serien: Den kloge jomfru og og med Ester Bocks seneste romaner.