Bøger / faglitteratur til børn

Fugle


Beskrivelse


Billedbog om 11 forskellige danske og udenlandske fugle. Kig først på de små billeder og gæt så, hvilken fugl, der gemmer sig på næste side. Der fortælles også om hvor fuglene kommer fra, hvad de spiser, og hvad de er gode til.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2010

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 25. okt. 2010

Tre foto-gætte-billedbøger med pattedyr, krybdyr og fugle til de 3-6-årige.

Fra fugleedderkop til elefanter. Tre kvadratiske billedbøger med omslag i stærke farver. Alle bøger har et patchwork lignende omslag med beskæringer af fotos med dyr. Alle tre bøger præsenterer 11 forskellige dyr. Bøgerne er bygget op på den måde, at der først fortælles 4-5 forskellige ting om de pågældende dyr, samtidig med, at der på den samme side vises 3 udklip fra fotos af det dyr der skal gættes. Så er der tid til at bladre, for på næste side, er der et stort foto af det gættede dyr. Alle foto er i en super kvalitet - mange flotte detaljer og skarpe linjer. I Fugle møder vi danske og udenlandske fugle. I Pattedyr er det pattedyr fra land og vand. I Krybdyr er der en række danske og udenlandske krybdyr. Der kan læres om hvor dyrene kommer fra, hvad de spiser og hvad de er gode til. Sproget er flydende, letforståeligt og skrevet med en sats, som gør bøgerne anvendelige til bøger for lidt øvede begynderlæsere.

Der er flere billedbøger der er bygget op omkring legen gæt et dyr. Der er flere med tegnede illustrationer, men Min første bog om fugle i haven og Min første bog om insekter og kryb i haven, 2010 kommer tættest på i en sammenligning, uden helt at have den samme flotte fotostil, som disse omtalte tre bøger har.

Tre billedbøger om dyr i Danmark og i udlandet. Utroligt flotte fotos og let forståelig tekst. Gæt et dyr for de mindste og deres voksne.